Efter at have læst den officielle beskrivelse kan det give et forkert indtryk, at vi står over for en typisk højtidelig historie om en uovervindelig hovedperson på pension, der i de næste halvandet time vil kæmpe mod dårlige fyre og beskytte sårbare indbyggere i det britiske landskab… I stedet præsenteres vi for en følelsesmæssigt kompleks, alvorlig film med en temmelig enkel plot, men sat imod de episke landskaber ved Atlanterhavskysten i Irland.
Handlingen i filmen begynder i en by i Nordirland i 1974 og fortsætter i den maleriske landsby Glencolmkill i County Donegal i det moderne Irland. Det er bemærkelsesværdigt, at optagelserne til filmen fandt sted netop i dette område og i Dublin, da det er sjældent i en tid med popularitet af CGI (Computer-Generated Imagery) teknologier. Filmen blev først vist på den 80. internationale filmfestival i Venedig i 2023. For bedre at forstå plottet og forstå konteksten, er det værd at stifte bekendtskab med Nordirlands historie overordnet set, for at kende årsagerne til konflikten og aktiviteterne fra Irish Republican Army (IRA).
Fra de første billeder af filmen mærker man en særlig stemning, der dykker ned i atmosfæren fra 1970’erne. Bygninger af røde mursten, gotiske katedraler, stengærder med “tør” konstruktion, huse med stråtag, dystre, lakoniske og praktiske interiører, elementer af det lokale samfunds sociale liv – alt dette ledsages af en passende musik. Bilerne fortjener særlig opmærksomhed: fra britiske sjældenheder som Wolseley Hornet Mk3 og Triumph 2000 til franske Citroën DS23 Pallas og endda den amerikanske Ford Capri 3000. De supplerer ikke kun det overordnede billede med deres æstetik, men deres model og farve har en vis betydning for plottet. Samtidig tillader moderne optagelsesteknologier at filme de lokale landskaber fra en særlig vinkel: fra den idylliske udsigt over grønne bakker med et forgrenet vejnetværk til det klippefyldte Atlanterhavskyst med enkelte strande.
Man kan ironisere over mangfoldigheden af roller og genrer, som Liam Neeson har tilføjet til sin allerede rige karriere, men man kan ikke benægte ham noget – hans skuespilfærdigheder, evnen til at forvandle sig til sin karakter, at portrættere ikke kun udseendet, men også overføre hans følelsesmæssige tilstand. Finbarr Murphy befinder sig i en fase af at genoverveje sin biografi, tænker og ofte sætter spørgsmålstegn ved tidligere trufne beslutninger, forsøger at bevæge sig i en ny retning. Hans lejlighedsvis sentimentale naivitet, som når han køber frø i butikken eller forsøger at gøre sit ansigtsudtryk venligere ved at kigge i spejlet, efterlader ingen ligeglade. På den ene side er han streng og organiseret, på den anden side har han en let uordentlig ydre, der på en måde afspejler hans indre verden, hvor der er endnu mere usikkerhed og tvetydighed. Finbarr Murphy kan være kold og ubarmhjertig “på arbejde”, men behandler børn og dyr med medfølelse og empati. Det er også interessant at høre, hvordan Liam Neeson forsøger ihærdigt at udtale efternavnet “Dostoyevsky”, da hans karakter stadig elsker at læse bøger, og romanen “Crime and Punishment” finder sin plads i en af plotlinjerne.
Blandt birollerne skiller sig især ud “kollegaen” til hovedpersonen, Kevin Lynch, entusiastisk spillet af Jack Gleeson. Med et sygeligt blik, nogle gange neurasthenisk adfærd, leger han legende og ligegyldigt med sit job som lejemorder, lytter til kvalitetsmusik på vinyl og drømmer om at blive fri for at starte et nyt liv et sted i solrige Californien. Doireann McCann, spillet af Kerry Condon, der leder en gruppe IRA-repræsentanter og kombinerer hårde ledelsesmæssige kvaliteter med en særegen moralprincip.
Trods alle de attributter, der er karakteristiske for en ægte krimithriller, indeholder filmen endda en romantisk linje, der skal minde os om, at det aldrig er for sent at begynde noget nyt, hvis der er interesserede parter.
En af de sidste scener på en pub, udført i en stil tæt på den klassiske amerikanske western, efterlader et godt indtryk, selvom den aktive brug af produkter fra den italienske virksomhed “Beretta” vender seeren tilbage til Europa i 1970’erne. I modsætning til underbevidste forventninger bør kulminationen af plottet ikke betragtes som en lang skududveksling i pubben, men som en kort meningsfuld samtale i en gotisk katedral.
Det er interessant, at nogle scener i filmen finder sted i baggrunden af en fodboldkamp, men ikke en almindelig en. Gaelisk fodbold vises i billedet – en populær sport i Irland, hvor spil med hænder er tilladt i visse områder af banen.
Konklusion
“In the Land of Saints and Sinners” er en film med mange betydninger, alvorlige spørgsmål og komplekse svar. Den anbefales til en langsom og tan