Den rumænske arbejder, Matthias, arbejder som slagteriarbejder i Tyskland. En dag under en pause stanger han hovedet ind i sin chef, der fornærmede ham ved at kalde ham en doven sigøjner. Uden at vente på afskedigelse vender Matthias tilbage til sin hjemby i Transsylvanien. Der finder han en uhørt elsket kone, en elsket elskerinde, en alvorligt syg far og en lille søn, der vidnede til noget så skræmmende i skoven, at han holdt op med at tale. Matthias skal nu håndtere alt dette og på en eller anden måde genopbygge sit liv, men der er mangel på jobmuligheder i landsbyen. Selvom der er ledige stillinger på det lokale bageri, ansøger ingen på grund af de lave lønninger. Som svar ansætter fabriksejerne migranter fra Sri Lanka, hvilket udløser en skandale, der vækker hele landsbyen imod de nye tilflyttere.
Filmen blev instrueret af Cristian Mungiu, en repræsentant for den såkaldte “rumænske nye bølge”. Efter at have set hans tidligere film “Graduation” ser det ud til, at hans foretrukne trick er at pynte på plottet med kompleksiteter, der tilsyneladende tilføjer spænding, men ikke har en betydelig indvirkning på historien. I denne film præsenterer han en klar drama om xenofobi, men tilføjer uforklarligt et mystisk element relateret til Matthias’ søns tavshed og en tvetydig slutning, der efterlod mig forvirret. Disse elementer trækker dog ikke ned på den samlede impression af filmen; jeg nød den alligevel. Filmen viser effektivt den hykleriske karakter af had mod indvandrere: landsbyboerne kræver udvisning af uskyldige migranter, men de selv arbejder i stor stil i Tyskland, Polen og andre lande som “udenlandske”. Denne kompleksitet kunne nemt overføres til vores egen virkelighed. Scenen, hvor landsbyboerne lufter deres klager mod borgmesteren under et fællesskabsmøde, føles utrolig bekendt, som om man læser kommentarer på et russisk forum.
Instruktøren undgår at give klare domme. Sri Lankanerne portrætteres som venlige individer, og de lokale perspektiver er også forståelige, eller i det mindste kan man forsøge at forstå dem. Filmen udfolder sig ubesværet og behageligt, hvor sociale spørgsmål synes at opløse sig i en rolig fortælling om Transsylvaniens daglige liv og skikke, der, selvom de er en del af Rumænien, forbliver et særpræget og smukt sted. Det musikalske tema lånt fra Karavaevs “Love Mood” fortjener særlig omtale og tjener skaberne to ekstra point – ét for melodi og et andet for dristigheden, hvormed de tilegnede sig det. IMDb (7,2)